Stopordre
Hvad er en stopordre?
En stopordre er en instruktion, som du giver din mægler, om at købe eller sælge et værdipapir, når det når en bestemt pris. Det er en måde til at begrænse potentielle tab eller til at beskytte potentielle gevinster ved en handel, især hvis man ikke bliver i stand til at overvåge sin portefølje tæt.
Hvor har du hørt om stopordrer?
Du har måske placeret en stopordre hos din mægler, når du er taget på ferie, vel vidende, at du ikke ville være i stand til at holde nøje øje med din portefølje, mens du var borte. Dersom du er en individuel investor, kan du også placere instruktioner om stopordre for en handel, som du gennemfører via en online platform.
Hvad du behøver at vide om stopordrer...
Når prisen på værdipapiret har passeret den aftalte pris, kendt som stopprisen, bliver stopordren straks til enmarkedsordre, og mægleren vil købe eller sælge værdipapiret til dets nuværende markedsværdi.
Der findes købe-stopordrer og sælge-stopordrer. I en købe-stopordre er stopprisen normalt højere end den gældende markedspris. Investorer bruger dem til at købe værdipapirer, når prisen når over dette bestemte niveau. Ved en sælge-stopordre er stopprisen lavere end den gældende markedspris. Investorer bruger dem til at sælge et værdipapir, når det falder til et bestemt niveau.
Stopordrer er også kendt som stop-tabsordrer, og de kan være et nyttigt værktøj til at begrænse tab samt til at beskytte fortjenester, især i forbindelse med handler med høj risiko. På den anden side er de ikke garanterede. Handlen vil ikke nødvendigvis fortsætte til den nøjagtige stoppris på grund af prisforsinkelse, -skred, -glidning. En stopordre kan også eventuelt aktiveres ved en kort fluktuering i markedsprisen på værdipapiret, som ikke er repræsentativ for den bredere tendens.