Futures
Futures er blandt de mest almindelige derivater, og de spiller en afgørende rolle på de finansielle markeder. De er en hjælp, når man prøver at etablere prisforventningerne på produkter så forskellige som råvarer, aktier og renter. De kan også bruges i anskaffelse af råmaterialer og til at kurssikre mod markedsvolatilitet.
Modsat spotmarkederne, hvor den pris, du betaler for et produkt, er den aktuelle pris for levering med det samme, er en futureskontrakt en aftale om at købe et produkt på en fremtidig dato til en allerede fastsat pris.
Mange virksomheder, som er stærkt afhængige af brændstof og materialer, såsom metaller, der sælges på råvarebørser (og derfor er udsat for spekulative prisudsving), køber futureskontrakter for at lægge en dæmper på volatiliteten – da prisen for levering om 12 måneder kan være lavere end den nuværende spotpris.
Men andre ikkefysiske aktiver kan også handles som futures. Blandt de mest populære finder vi aktieindeksfutures og rentefutures, som overordnet set bruges af porteføljeforvaltere som kurssikringsstrategi.
Lad os sige, at du er indkøber hos Alpha Aluminium, som laver støbte aluminiumsprodukter. Du kan købe det meste metal på spotmarkedet, men grundet årstidsfaktorer kommer der flere ordrer på virksomhedens produkter i andet halvår.
Du køber for øjeblikket til 1.700 $ pr. ton på spotmarkedet, men futuresmarkedet antyder, at du kan købe til 1.600 $ pr. ton om fem måneder. Så længe spotprisen bliver over 1.600 $ om fem måneder, har du sparet virksomheden penge.
Hvem vinder?
Dig, hvis du får ret. Hvis spotprisen stadig er 1.700 $ pr. ton om fem måneder, når futureskontrakten udløber, skylder kontraktudstederen dig 100 $ pr. ton. Faren er altid, at du kan ende med håret i postkassen i stedet. Hvis spotprisen falder til 1.500 $ pr. ton om fem måneder, når futureskontrakten udløber, skylder du kontraktudstederen 100 $ pr. ton.
