Hvad er en IPO (børsintroduktion)?

Kapitel 1: Introduktion

En børsintroduktion (IPO) er, første gang et firma tilbyder aktier (eller "emitterer") til offentligheden på en børs. På engelsk er det "Initial Public Offering", men det forkortes typisk til "going public".

Hvilke børser taler vi om? Det kunne være børsen i London, børsen i New York, Euronext, børsen i Hongkong eller børsen i Shanghai (og der findes mange andre). Men medmindre der er tale om store virksomheder, vil det sandsynligvis være en børs, der specialiserer sig i mindre virksomheder, som for eksempel London's Investment Market (AIM).

Kapitel 2: Hvorfor børsintroduceres virksomheder?

Det er der mange grunde til. Den største er helt enkelt at rejse kapital ved at udstede aktier til offentligheden. Normalt skal kapitalen bruges på ekspansion – enten ved at udbygge den eksisterende forretning eller ved at opkøbe andre.

Men der er også andre grunde. En er at sprede forretningens risiko over en større gruppe investorer, udover grundlæggerne og de første kapitalindskydere.

En anden kunne være, at de tidligere aktionærer i forretningen ønsker at kapitalisere. Lad os sige, at en kapitalfond har investeret i en forretning men nu ønsker at hæve investeringen; det kan den gøre ved hjælp af en børsintroduktion. Det er en fiks måde at forlade virksomheden på.

Kapitel 3: Hvordan håndterer man en børsintroduktion?

En virksomhed, som planlægger en børsintroduktion, starter ofte med at forberede det mange måneder – og nogle gange år – i forvejen. Det er, fordi virksomheden skal sikre, at regnskabet, ledelsen og de interne procedurer opfylder reglerne for den børs, den skal noteres på.

Med rådgivning fra en børsmægler, et børsmæglerselskab eller en investeringsbank, som er specialiseret i og godkendt til at gennemføre børsnoteringer, udarbejder virksomheden og rådgiverne et salgsdokument eller "prospekt". Heri står alle oplysninger om virksomheden, og det er salgsdokumentet i forbindelse med børsnoteringen.

Virksomheden annoncerer derefter sin intention i aviser eller på nettet og gennem rådgiverne. De, der som oftest tilbydes aktierne, vil være institutioner såsom pensionsfonde, forsikringsselskaber og investeringsfonde.

De og investeringsbankerne kan også garantere aktierne – hvilket betyder, at de accepterer at købe aktierne tilbage, hvis de ikke kan sælges under børsintroduktionen. Rådgiverne vil forsøge at sælge aktierne til en pris, som de er sikre på, at de kan sælges til, så overtagelsesgaranterne ikke vil skulle købe dem tilbage. Men nogle gange tager de alligevel fejl.

Kapitel 4: Hvad sker der derefter?

Livet er ikke det samme. Efter en børsintroduktion noteres virksomhedens aktier på den valgte børs. Det betyder, at virksomheden skal acceptere et højere niveau af offentlig granskning og medieinteresse – på godt og ondt!

Hvis det går godt, øges aktieværdien – og alle aktionærer får en kursfortjeneste. Det omfatter ofte virksomhedens ledelse og grundlæggere – og nogle gange også medarbejderne, hvis de også har købt eller er blevet givet aktier ved børsnoteringen.

Men det går ikke altid godt. Nogle gange falder prisen. Og nogle gange, særligt i forbindelse med små virksomheder, viser investorerne ikke større interesse i at købe og sælge aktierne – som derpå siges at være "ilikvide". Det er en risiko, som alle virksomheder må løbe, hvis de vælger at gå på børsen.

Forresten, bare for det tilfældes skyld, at du tror, at det kun er små virksomheder, der går på børsen, så er her nogle store tal, du kan tænke lidt over: I 2014 gennemførte det kinesiske netshopping- og nettjenestekoncern Ali Baba den største børsintroduktion nogensinde. Den rejste 25 milliarder dollar. Det overgik endda Facebook, som kom på børsen i 2012 og rejste 16 milliarder dollar.